Kan design certificeres?

By Ms Rix

Branchetemaet fortsætter…. Denne gang om professionalisering. Dele af den danske designbranche trænger til at blive professionaliseret. Det er sikkert og vist. Hvordan gør man så det? Og kan man i det hele taget professionalisere kreative processer uden, at det bliver mekanisk og skema-sat?

Det offentlige vil gerne gøre en målrettet indsats for at få designere til at være mere tjekkede – og  indførte derfor en ISO-certificering udviklet specifikt til designbranchen for et par år siden. Intentionen var god, men resultatet er slående. Kun 11 danske designvirksomheder har gennemført certificeringen til dato. På onsdag kan du hos Dansk Design Center høre mere om denne certificeringsordning, hvor Gramstrup Design vil fortælle om erfaringen med denne ISO-sag.

Gramstrup

Jeg tror ikke på ISO-konceptet af flere grunde. For det første kan man ikke certificere designvirksomheder efter den samme skabelon. Det passer i sagens natur ikke til branchen. For det andet er der ikke etableret en eneste motivationsskabende faktor for virksomhederne (og det skal bemærkes, at der skal bruges over 200 timer på projektet) for at opnå stemplet. Jeg har endnu ikke set et tilbudsmateriale fra det offentlige, som kræver, at man som designvirksomhed er ISO fix og færdig.

Der skal andre tiltag til, som skal være målrettet den enkelte design-virksomheds udfordringer.  Det vil til gengæld kunne gøre underværker.

Ét svar to “Kan design certificeres?”

  1. Jesper Wille siger:

    Jeg skal da være den første til at indrømme, at Danish Design skal til at hanke op i hofteholderen, hvis ikke brandet skal falde i vanry – men certfifcering er, i min ydmyge optik, faktisk udtryk for et af problemerne, snarere end en løsning…
    Ifølge Vækstfonden er én af problematikkerne omkring designbrancen i DK, at den ser for homogen ud, både udefra og indefra (se magasinet “Venture”, nr. 18). Designere, såvel som det erhvervsliv der skal hyre dem, har det indtryk, at en “Designer” en stort set det samme over en kam, med to konsekvenser:
    - firmaet NN kigger måske på nogle få, tilfældigt valgte designere, og konkluderer at de ikke kan bruge “den slags” til noget, eller at det er for dyrt, og
    - designerne går og tror, vi alle ligger i indædt konkurrence med hinanden om de få jobs, der er at få.

    Vi har ikke brug for at blive ens – vi har tværtimod brug for en større, tydeligere differentiering, for at forklare både hinanden og erhvervet, hvor mangfoldigt design er, og hvordan man navigerer i kompetence-havet.
    Så har dem med grunkerne måske også en chance for at vælge de rigtige af os til de rette opgaver, og finde ud af hvor stor et aktiv vi (i al beskedenhed, naturligvis ;o) er.

    That’s it, and that’s that
    Jesper W.

Læg en kommentar