Hvor er din designblog?

By Ms Rix

WeblogsDette indlæg har ikke så meget med design at gøre. Og dog. Det er egentlig en appel til, at endnu flere vil få lyst til at debattere om design via blogmediet. Bloggen har vist sig at være genial til alt fra små uforpligtende snapshots til længere udredninger. Der er allerede en del blogs om design herhjemme, men der er plads til – og behov for – langt flere.

De fleste danske designblogs er skrevet af uformelle designnetværk (eks. Dansk Dynamit). Endnu færre designvirksomheder blogger – den eneste pt er vist 15all.

Hvis du eller din designvirksomhed går rundt med en lille spirende lyst til at blogge (og allerhelst om design naturligvis), så skulle du tage og smutte ned i boghandlen og investere et par hundrede kroner i en ny bog, som er udkommet.

Bogen hedder ”Weblogs” og er skrevet af blogmesteren Trine-Maria Kristensen (www.hovedetpaabloggen.dk) og internetguruen Thomas Madsen-Mygdahl (www.bootstrapping.dk). Bogen er både inspirerende, konkret og handlingsorienteret – og den er i det hele taget gennemstyret af at være skrevet af de to personer, der ved mest om emnet herhjemme.

Bogen rummer en rigtig god og pædagogisk introduktion til, hvad blogmediet er for en størrelse – og hvordan man arbejdet med mediet. Både hvad angår form og indhold. Derudover kommer bogen med en lang række råd til, hvad der skal til at skabe en troværdig virksomhedsblog.

So please do some design blogging…

4 svar to “Hvor er din designblog?”

  1. Jesper W. siger:

    Jeg støtter totalt, at vi – kreative proffer i bredden – skal snak’, det er vist ingen hemmelighed,

    jeg må dog nok lige pege på en svaghed, som blog-mediet i sig selv ikke adresserer og ikke kan adressere: – uden “filter”, eller netværk, eller hvad pokker man vil kalde det (se også min kommentar her, hvor jeg peger på forholdet, bliver det hele nemt til så megen information, at det tilsammen ikke er til at skelne fra støj.(I klassisk informations-teori er definitionen på støj, at den indeholder information som ikke fremviser mønstre og ikke kan ordnes, data er altså utilgængelige som andet end netop støj – parallellen er lige til højrebenet, synes jeg).

    Kort sagt er min holdning, eller advarsel, noget i retning af at vi – alle bloggere, ikke bare design-bloggere, og for så vidt vi ikke skaber filtrene – risikerer at stå med ryggen til hinanden og kommunikere “udad”, uden at lytte til hinanden, tale til hinanden og alt det, der får kommunikation til at bevæge sig et sted hen (helst fremad, opad eller noget…).

    Jesper W.

  2. Jesper W. siger:

    hovsa, en åben parantes for meget – moderator…?

    Jj

  3. Ms Rix Design Heaven siger:

    Det er jeg meget enig i… som blogger kan man godt savne dialog og debat. Det er fedt at få respons – og blive udfordret på ens meninger. Og dem har du jo en del af, Jesper W. :-)

  4. Anders Due siger:

    Enig – det er en virkelig god bog!

    Og så vil jeg lige sige, at vi altså også skriver om design på Patent- og Varemærkestyrelsens blog en gang imellem – der er faktisk en hel kategori til indlæg om design: http://startguiden.dkpto.dk/weblog/default.asp?kategori=1 – men vores vinkel er selvfølgelig især juridisk…

Læg en kommentar