TDCs nye kreative univers… well.

By Ms Rix

I uge 22 (om godt og vel 2 uger) lancerer TDC deres nye kreative univers, som de vælger at kalde det. De har valgt at publicere det inden, så man kan få en smagsprøve på ‘work in progress’. God stil.

Det fantastiske ved TDC er, at det er en stor international koncern med de bedste muligheder for at få udviklet de fedeste designkoncepter. Men det gør TDC bare ikke. Wonder why…?

Konceptet
Det er dotten – eller dotdekorationen, som de vælger at kalde den, som er det nye “designkoncept.” Nok den fra .com…? Eller den fra Telias gamle logo måske…? Mere kan jeg ikke helt få ud af det.

TDC dots

Logo
Logoets form er den samme, som vi kender den fra tidligere. Men TDC har valgt at udvide de mulige farvegengivelser af logoet til alle regnbuens farver. Så er der selvfølgelig også frit valg fra alle hylder.

Logo

Farver
Selv Per Arnoldi vil blive imponeret over TDCs farveorgie.

TDC Farver

Det nye er også, at der nu kan flyde dots ud fra logoets to hjørner. Enhver corporate designer må få tiks af denne form for logovoldtægt.

En ting er sikkert: Dette er en gennemført udvanding af logoet – og det brand, som TDC har postet rigtig mange millioner efter de seneste år.

TDC Dot logo

Desværre er det uklart, hvem der står bag de kreative streger, men det er uden tvivl et bureau, som er super dygtig til at lade inspirere af Telia, Sony og et par andre med mange prikker og farver.

Hvis jeg var TDC, ville jeg nok føle mig en anelse sat tilbage på designscenen, men det er måske også strategien. Man overraskes jo til stadighed.

Læs mere her hos TDC eller i denne PDF.

32 svar to “TDCs nye kreative univers… well.”

  1. Trine-Maria siger:

    LOL – det er en dot fra dotcom :-D

    Eller måske har de lånt en af prikkerne fra PFAs reklamer. Det er nok under alle omstændigheder det, der hedder en trend – i min sektor er trenden talebobler :-)

  2. sjeldan siger:

    Logovoldtægt :-D sublimt udtryk i denne sammenhæng. Selv mit ellers så farveglade jeg er rystet i sin grundvold!

  3. Ms Rix Design Heaven siger:

    Dotcom har ikke levet forgæves – det er jo godt at tænke på. Man undres blot over, at TDC ikke tillader sig at være en anelse mere fremsynet end at lave copy-paste modellen. Trods alt.

  4. Kimie siger:

    Hei Rix, vi kan oplyse det er DDB der står bag konceptet…

  5. Undgå logo « Ms Rix Design Heaven siger:

    [...] Ms Rix Design Heaven … everything is design. Just look around. « TDCs nye kreative univers… well. [...]

  6. Jacob Hage: TDCs farver og striber… eh prikker siger:

    [...] Se oså Line Rix’ blog om TDCs nye kreative univers. [...]

  7. Mark siger:

    Hey there… DDB og DDB – well så vidt jeg har hørt er det &Co der står bag, men det er selvfølgelig også i samme hus. Jeg har faktisk siddet og arbejdet med det her design i en uges tid nu. NEJ ikke designet det, men udarbejdet butikselementer udfra designet og det er ekstremt svært at lave enkelt og lækkert bl.a. fordi “reglerne” mildt sagt er svævende og TDC har vist heller ikke helt selv forstået konceptet… shock!
    Min første tanke er faktisk at jeg er helt enig med Line i lade designere lave corporate design og reklamebureauerne lave reklamen. Men er det kun mig der har hørt en lille fugl synge om at “1508″ var inde over TDCs nye design med et pitch? Og i så fald…hvorfor løber et reklamebureau så med den opgave? Men måske har jeg hørt forkert – man hører jo så meget… :o)

    Phew, der fik jeg endnu en farvet prik i hovedet… det vrimler jo med dem

  8. Ms Rix Design Heaven siger:

    Selvom det er &Co, så er resultatet altså ikke bedre.

    Jeg kan så på det kraftigste afvise, at 1508 skulle have pitchet på dette redesign til TDC. Never ever. Og i øvrigt ville det være en anelse tøse-agtigt at brokke sig over en opgave, som man ikke selv fik.

    Jeg forsøger faktisk oprigtig at holde 1508 og Ms Rix Design Heaven fra hinanden – selv om det ikke altid er helt let :-) Denne blog er ene og alene mine egne betragtninger og meninger…

  9. Mark siger:

    Halløj igen… Nej uanset hvem der er den skyldige så det noget rod :o)

    Jeg er glad for afvisningen for jeg havde nemlig 1508 på toppen af min liste over de seje og mest professionelle og det er kun synd for TDC at de ikke var med i det pitch. Og ja det havde været tøse-agtigt men for fanden det føles godt… hahaha. Godt du ikke er en tøs.

    Jeg tror vi alle sammen er helt klar på at Ms Rix Design Heaven og 1508 er to forskellige ting – 1508 har jo sin egen blog… ;o) som jeg varmt kan anbefale.

  10. Kimie siger:

    Det er korrekt 1508 har pitchet på TDC redesignet – og blev fravalgt. Det var imidlertid ikke det her “dotsprojekt” men det foregående redesign i februar.

  11. Ms Rix siger:

    Det projekt, som du refererer til, var et pitch på redesign af tdc.dk, som fandt sted februar sidste år. Pitchet blev så vidt jeg er orienteret vundet af MonoDesign og ikke DDB. Det pitch havde således intet med redesign af grundidentiteten at gøre.

    Så vidt jeg kan se, har dette nye kreative univers ikke så meget TDCs website at gøre – men er derimod et redesign af identitetselementerne. For mig er det to meget forskellige designopgaver – og sidstnævnte har vi aldrig pitchet på.

    Jeg – eller 1508 for den sags skyld – vil aldrig have et problem med at sige, hvis 1508 ikke havde vundet en opgave. Det sker jo for alle – og hvad skulle 1508 dog få ud af det?

    Som tidligere skrevet er dette ikke et 1508-medie, men en subjektiv og personlig blog, hvor jeg debatterer design.

  12. kimie siger:

    Det er helt rigtigt – det var MonoDesign der vandt det pitch og dette er et nyt pitch, og jeg kan heller ikke se hvad 1508 skulle få ud af at hemmeligholde et afslag.

    Alle har ret til sin mening – men man kan måske diskutere facon. Jeg har svært ved at se det professionelle i at give verbale bredsider til designkolleger og potientielle kunder… men det er selvfølgelig bare min egen personlig mening.

  13. Mark siger:

    Jeg er fuldstændig uenig i at det er verbale bredsider til designkolleger m.v. Jeg mener at der er alt for få steder man diskuterer design. Man bliver kun bedre af at høre flere vinkler omkring resultaterne af opgaverne…hvis man altså lytter. Men det er vel en af grundstenene i design…at lytte…til samfundet og suge trends til sig? Så når vi snakker om et nyt design herinde er det ganske enkelt på grund af interesse og nysgerrighed…ihvertfald fra min egen side.

    Jeg ærger mig rigtig, at jeg fik nævnt, at jeg havde hørt noget om 1508 for diskussionen drejede sig helt væk fra det, som var essensen af det hele, nemlig TDCs nye kreative univers.

    Og hvis vi skal vende tilbage til det så synes jeg bare – personligt – at der sker for meget i det. F.eks. ved butiksskilte. Man har ganske kort tid til at få sit budskab ud og budskabet er som regel et godt tilbud. Min mening er bare at prikkerne – i og med voldsomheden af dem – ville tage opmærksomheden fra selve budskabet, men man kunne også argumentere at de ville skabe opmærksomhed omkring budskabet… så jeg glæder mig til at se hele det univers i fuld flora henover sommeren.

    Mit navn er Mark. Og jeg er en pitch-taber :o) (og vinder)

  14. Not all original « Flössers blog siger:

    [...] Læs om en lignende sag her. [...]

  15. kristoffer siger:

    Er der nogen der kan sige noget om hvor meget det har koster at udvikle og designe? og hvor meget er TDCs logo iøvrigt værd – man siger jo at google, coca cola er nogle af de dyreste, så jeg synes kunne være interessant at se på DK’s egen lille TDC?

  16. Ms Rix siger:

    Med fare for at fornærme TDC yderligere, så er mit bud, at værdien ikke vil stige med deres nye redesign.

    Google og Coca Cola har nemlig præcis gjort det modsat af, hvad TDC gør. De er så konsistense og holder fast i deres grundidentiteter og sikre ensartet eksponering – det resulterer i genkendelse og forankring.

  17. kimblim.dk » Blog Archive » TDC - nu med dots siger:

    [...] Du kan læse mere om TDC’s nye designunivers eller du kan læse en kritikers syn på sagen. [...]

  18. Peter Leif Hansen siger:

    En lidt sen kommentar, men jeg giver Line ret. Det er sku synde – jeg trode først, at TDC var blivet solgt til cingular (nu AT&T) med den CVI men nej. Det minder også utroligt meget om Telia og er i mine øjne alt for løst pt.

    Er det bare mig eller er det ikke noget galt med den måde, de lave deres nye TDC/Walkman logo på? På en eller anden måde er prikkerne for langt fra logoet.
    Jeg er klar over teorien bag, men stadig er den “skæv” i mine øjne…

  19. Peter Leif Hansen siger:

    Lige kort – ja det var mig der vandt en konkurrence sidste år, men det var en opgave om redesign af TDC website og ikke deres CVI.

    Den nye CVI bygger stadig på vores design men naturligvis med nye farver mm.

    For god ården skyld skal jeg sige at jeg ikke har været inde over det nye CVI men at det er lavet at TDC’s egne folk.

  20. Martin Elneff siger:

    THANK YOU (www.thankyou.dk) tog ved SweetTalk ansvaret for at stå bag denne opgave… Der står intet om det på deres hjemmeside.

  21. jakob356 siger:

    Det er too bad at de glade runde venlige varme farver – på nettet – kun er blevet pynt, oven på det eksisterende kolde hårde stål/glas look. I mine designer/arkitekt øjne er det lidt som at sætte en spraglet markise på Busterminalen…

    Desuden spiller de runde blobs og klatter med det herligt tilfældige udtryk ikke særlig godt sammen med det stringente 90′er agtige vektor/illustrator design i TDCs nuværende logo.

    Men Henning Dyremose rendte jo med de løse millioner, så hvordan sku’ de få råd til at hyre en ordentlig designer? ;-)

    mvh
    JAKOB
    Politiken

  22. Nikolaj Stagis siger:

    Jeg så lige et tv-spot (ser åbenbart for lidt tv, siden det har kørt i flere uger og jeg først nu bliver opmærksom på det) fordi Mikkel som har lavet flash på vores site kommenterede på det. Det ligner ganske rigtigt også til forveksling. Men hoooold da op, når man så besøger resten af identiteten (læs: alt andet end afslutningen af tv-spottet) er der jo ingen som helst sammenhæng. Men det har nok været sjovt. Og farver er som bekendt på mode. Eller… Man leder lidt efter en god historie til regnbueriet.

    Jeg var ikke inviteret, men det forhindrer mig ikke i at være en tøs på vores blog ;-)

    Best, Nikolaj Stagis

  23. Mark Christensen siger:

    Stagis….hehe jeg har lige tjekket jeres website… I get your point… eller dots, som jeg må?

    Mark

  24. Thomas Petersen siger:

    Puha hvor er der mange kommentarer og mange ubegrundede antagelser og skulle det være en kritik af designet så er den rimeligt ubegrundet men well, meget dansk.

    Personligt fortrækker jeg det nye design fremfor det gamle.

    Personligt mener jeg at det er et af de identiteter herhjemme der er mest spændende når man kigger på de store spillere og det er et rigtigt skridt for en koncern der har brug for at gøre sig gældene både i et yngre marked og et mere digital marked.

    Jeg forstår ikke hvor i udvandingen brandet ligger som Rix påstår i andet end en pseudo diskussion mellem designere.

    TDC har i lang tid manglet noget der kunne kæde de digitale medier sammen med off-line medierne og dette er et ganske hæderligt forsøg.

    Tager man derudover højde for hvordan processen er forløbet så er det imponerende godt gjort.

    Så problemet er ikke den grundlæggende ide men derimod den efterfølgende process som alle der har arbejde med TDC ved alt for godt.

    Jeg ved hvordan det originale arbejde ser ud og der er der god balance, eksekveringen er mildest talt pinlig, men det bør du nok mere takke TDC’s interne design team for end designerne der lavede logoet.

    Just my Five Cents

  25. Hartvig siger:

    Jeg tænkte også umiddelbart Telia og uanset hvad er jeg ret overrasket over “inspirationen” fra et andet teleselskab der i den grad tidligere brandede sig på netop den måde at bruge prikkerne på.

    Jeg er også overrasket over at det skulle være nødvendigt at omforme TDC “gamle” super stringente logo til en dansende happy-go-lucky fest. Hvis der er nogle kvaliteter tilbage i TDC må det da være de klassiske, troværdige, solide “blå” værdier som det gamle logo var suverænt til at symbolisere (eller dygtigt brandet til at få mig til at opfatte det sådan ;-))

  26. john bau siger:

    b.la b.la b.la b.la b.la b.la b.la b.la b.la b.la b.la b.la hvor jeg dog synes at desajnere er pisseirriterende at høre på…

  27. KommunikationsCast » KommunikationsCast # 17 siger:

    [...] modem”. -> Se Sony Bravia-reklamen, der også er farverig og rund. -> Line Rix kritiserer TDC’s nye design. -> Hov, TDC sælger stadig modem, selv om de har smidt det sidste ud. -> TDC’s nye [...]

  28. Jørgen siger:

    Er jeg den eneste der synes at TDC’s nye linie er meget fed ? – altså de henvender sig til en målgruppe som er ret stor og forskellig i sin opfattelse af design… Det er ikke det mest kreative på jorden, men det er sguda hæderligt for et stort dansk firma med en profil som er så, mener jeg, er ret gennemarbejdet

  29. Ms Rix Design Heaven siger:

    Det er også gennembearbejdet. Sådan ser manualen i hvert fald ud. Men designkonceptet er renset for originalitet efter min vurdering. Det er mystisk, at TDC ikke har haft et højere ambitionsniveau med deres design – end at positionere sig i slipstrømmen på Telia.

  30. Advokat siger:

    Tja – det er vel alt i alt et ok design. Men lidt renset for originalitet og ikke særlig markant. Men det anerkendes, at man har en linje der skal videreføres. Lidt kedeligt

  31. Aktionæroverenskomst siger:

    Sigt høje næste gang. Men der har vel været splid mellem ejerne til projektet. Og så blev fællesnæveren dette kedelige med sikre udtryk.

  32. Den almindelige dansker siger:

    Ret vildt SÅ mange designere der har SÅ lidt forståelse for hvad der lokker og apellerer til folk. TDC henvender sig med sit nye design særligt til unge op til 40. Denne målgruppe er helt klart det mest købestærke segment, og de har spot-on fanget tidens ånd med farverige, letgenkendelige prikker.

    Om det er stjålet er underordnet. Prikkerne virker og gør et ellers gammelt og strengent logo moderne, ungt og friskt.

    Det synes ihvertfald de unge (mig inklusive).

    TDCs hjemmeside som nogen har brokket sig over ikke hænger sammen, er indiskutabelt et hit hos de unge, idet den læner sig op ad andre mediegiganter med sit klare farvevalg på en lys baggrund, letlæselige tekster og en meget overskuelig brugerflade.

    Det var lidt en fejl jeg havnede herinde, men jeg blev ret provokeret af alle jeres meninger og brokkerier over et logo som klart er bragt fra tungt corporat til imødekommende allemandseje, noget som vist var på tide.

    Nu undres jeg bare over hvor mange år tilbage i selv er designmæssigt. Ja ikke for at tale ned til nogen, men det lyder altså som om nogen af jer kunne trænge til at komme ud blandt folk ;)

Læg en kommentar