Konkurrencer er ren dovenskab

Det er igen hemmelighed, at store dele af den danske designbranche har svært ved at tjene penge. Retter man blikket mod de fleste andre rådgivningsbrancher, er indtjeningsniveauet væsentlig højere. Det er der mange grunde til.

En af de afgørende grunde er uden tvivl, at designvirksomhederne i stigende grad rammes af  forventning om deltagelse i gratis konkurrencer, som man kender det fra eksempelvis reklamebranchen. Konkurrencer, som kræver en indsats på ofte 100-200 timer, som ingen ved, om de får retur.

David Fellah fra DesignIt rejser i et blogindlæg denne relevante diskussion i forbindelse med logokonkurrencen til COP 15s logo, hvor der var ikke mindre end 262 forslag. Alle kunne deltage – men for egen regning.

Bloggen her har tidligere debatteret problemstillingen, da B&O udskrev en stor konkurrence, hvor B&O satte krav om at få rettigheder til alle konkurrenceforslag.

Det er jo meget komfortabelt for en designkøber at udskrive en konkurrence, men det er mangle på respekt for en presset branchen. Designkøberne bør i stedet screene markedet og vælge sine samarbejdspartnere ud fra referencer og forslag til procesforløb.

Designkøberne vil sikkert opleve, at processen tager lidt længere tid i opstarten, men resultatet vil blive betragtelig bedre, da man vælger sine samarbejdspartnere i dialog og på et langt mere kvalificeret grundlag end en simple visuel konkurrence.

Branchen har naturligvis et meget stort ansvar for selv at modvirke dette enorme kreative ressourcespild.

Danish Design Association (DDA) arbejder i disse uger på at få defineret et kodeks for designbranchen. Hensigten er, at medlemmerne fremadrettet ikke vil deltage i gratis konkurrencer.

Da DDA repræsenterer knap 50 af de største designvirksomheder i Danmark, er der ingen tvivl om, at det kommer til at påvirke designkøbernes mulighed for at få gratis kreativitet. Det vil uden tvivl få en sund udvikling for branchen – og det er der brug for.

Designfagligheden skal overleve

Da Danish Design Association (DDA) blev etableret i efteråret 2007, blev spørgsmålet om forskellen på DDA og Danske Designere rejst. Svaret fra DDA’s var egentlig ret enkelt: DDA er til for designvirksomhederne, mens DDA stifterne så Danske Designere som værende det vigtige fora for den faglige udvikling af designfaget. Med andre ord to meget forskellige forkusområder,

 
Det har der efterfølgende været en del debat omkring. Medlemsfordelingen taler måske sproget. Snart 50 af de største danske designvirksomheder er med i DDA, mens omkring 1.000 designere er medlem af Danske Designere. Og sådan skal det gerne fortsat udvikle sig. Designvirksomhederne bør vælge DDA, mens personer der ønsker designfaglig udvikling klart bør vælge Danske Designere.

Alle designere – eller jer som arbejder med design som faglighed – bør melde jer ind i Danske Designere. Måske er de store faglige ambitioner ikke helt entydige nu, men det må kunne komme tilbage på sporet. Det har Danske Designere tidligere været eksponent for.

Danske Designere er – eller kan i hvert fald blive – en fantastisk ramme til at skabe faglig udvikling, netværk og viden blandt alle, der arbejder med design. Behovet er der – men det kræver opbakning fra designerne.
 
På næste fredag er der generalforsamling hos Danske Designere – og der skal som naturlig forlængelse heraf vælges en ny bestyrelse. Alle der gerne har ambitioner med den danske designudvikling bør tage et ansvar og sikre et stærkt, visionært fundament for faget.

Ellers sker der i løbet af ganske få år en overhaling fra flere udenlandske designnationer, som allerede er på vej i et tempo, som man ikke helt forstår. Så meld dig ind og endnu bedre stil op til bestyrelsen, så Danske Designere fremover vil opleve en vitalisering og fornyet energi.

Mon nogen vil anbefale mig..?

Nye identiteter til erhvervsorganisationerne

De to store erhvervsorganisationer i Danmark – Dansk Industri og Dansk Erhverv – har gennem det sidste års tid gennemgået omfattende fusionsprocesser. Begge organisationer har valgt at anvende design som et redskab i kampen om medlemmerne. Der er ingen tvivl om, at fokus er skærpet, og kommunikationsredskaberne optimeres oftere, end det er set tidligere.

Til trods for, at man ofte ser, at fusionspartnere anvender elementer fra de tidligere identiteter, har man i begge tilfælde valgt at få udviklet helt nye identiteter. Det er kloge valg.

Sidste år fik Dansk Erhverv udviklet et nyt logo. Mærket er en ren typografisk gengivelse af navnet Dansk Erhverv. Den blå farve gradueres i et forløb, som signalerer både dynamik og tyngde. Valget af den blå farve kan ikke overraske, når man skal repræsentere erhvervslivet.

Typografien er meget markant og skarp i udtrykket, men stadig relativ klassisk, så den kan holde et årti frem. Selve logoet er udviklet af Kontrapunkt.

Dansk Industri har været længe om at få redesignet deres logo, som de fleste kender fra DI’s domicil på Rådhuspladsen.

Deres tidligere logo var ganske ringe med den tætte kobling af bogstaverne D og I, så det er meget kærkomment, at DI også har valgt et redesign.

Dansk Industri har således netop lanceret deres nye identitet, som består af navneforkortelsen DI indkredset i to cirkler. De primære farver er noble og tenderer mod det neutrale i form af to grå nuancer. Frækheden kommer i den turkise farve, som gengiver payoff.

Typografien er væsentlig mere rund og imødekommende sammenlignet med typografivalget hos Dansk Erhverv. Alt i alt er letheden og de feminine toner i DI’s nye logo lidt overraskende for en så tung og gennemslagskraftig organisation, som DI nu engang er. e-Types har udviklet det omfattende identitetsprogram til DI. Læs mere her.

Nu hvor de to store erhvervsorganisationer har indset de forretningsmæssige fordele i at anvende design, som et strategisk redskab, kan man håbe, at denne tendens går videre til alle deres medlemsvirksomheder.