Skal design defineres..?

Der er ingen i lille Danskaland, som er sluppet godt fra at forsøge at definere begrebet design. Enten er definitionen blevet meget hÃ¥ndværksorienteret eller i den anden grøft - noget sÃ¥ ukonkret ala ”design som proces”. Ingen af modpolerne har kunnet gøre den uvidende vældig meget klogere.

Dansk Design Center (DDC) har nu våget pelsen og netop lanceret deres bud på en designdefinition. Definitionen lyder sådan:
Design er resultatet af et bevidst og kreativt arbejde med en idé, et problem eller et ønske om forandring. Resultatet, materielt eller immaterielt, skal være præget af æstetik og skabe merværdi.

DDC har i forlængelsen af “lanceringen” bedt om kommentarer fra fem designeksperter (..?). Fælles for alle er, at de mener, at definitionen er mere eller mindre forfejlet gÃ¥ende mod at være unødvendig.

En af de særlig interessante kommentarer kommer fra Danmark Designskoles rektor Peter Bysted, som ikke mener, at design skal defineres.

Well… gad vide, hvordan Danmark Designskole vil kunne komme uden om det, nÃ¥r man tager designskolernes mÃ¥lsætning om at sikre en markant stigende teoretisering af designuddannelserne i betragtning. En definition kan vel netop bruges til at fÃ¥ debatteret designbegrebet - og det er vist ikke decideret usundt.

Tidligere på året forsøget denne blog sig også med en designdefinition, som ingen kommenterede. Det var måske ret forventeligt, da det måske ikke er så sindssygt interessant at definere et område, som udvikler sig dag for dag. 

Men hvis man ikke kan eller vil definere design, sÃ¥ kan man dybest set ikke forklare, hvad man beskæftiger sig med… og det giver ikke mening, hvis man gerne introducere design pÃ¥ direktionsgangen, sÃ¥ selv en direktøren forstÃ¥r betydningen af dette magiske felt.

Konceptdesign - kært barn har mange navne

Begrebet konceptdesignvirksomhed optræder oftere og oftere i medierne og debatterne. Men hvad dækker begrebet helt specifikt over? Er det noget nyt at være konceptdesignvirksomhed - eller er det mon bare endnu et nyt designmodefænomen..?

Fora under Erhvervs- og Byggestyrelsen stiller skarpt på dette spørgsmål i den netop offentliggjorte analyse af designbranchen. Det er en ret interessant analyse, da den udover den danske designbranche også omfatter udenlandske designvirksomheder.

Analysen fokuserer på såkaldte designhubs, som er steder rundt om i verdenen, hvor der er en særlig koncentration af moderne designvirksomheder. Denne type designvirksomheder går under navnet konceptdesignvirksomheder. Og hvad er så lige det..?

En konceptdesignvirksomhed arbejder strategisk og tværdisciplinelt med sine designløsninger. Det betyder, at en given designløsning eksempelvis tager afsæt i en antropologisk analyse og ender op i et konkret designkoncept, som kan eksekveres. Denne type designløsninger er ofte komplekse og kræver mange fagdiscipliner for at kunne realiseres.

Herhjemme er der identificeret 10 konceptdesignvirksomheder, og dermed er Danmark efter FORAs vurdering en af de ledende hubs i verden. Lige efter San Francisco.

Men efter lige at have besøgt San Fran, må man vist alligevel spise et gran salt til. Den by er gennemsyret af design på en måde, som København - med alt ære og respekt - ikke helt kan være med på. Byen har en ganske anden designtradition, som gør, at området kan betragtes som førende med den nyeste designtænkning.

Dermed ikke sagt, at Danmark ikke godt pÃ¥ vej. Det gÃ¥r jo godt for designfaget i disse velmagtsdage, men en ægte hub bygges er ikke noget, der kan konstrueres “over night”. Mange faktorer skal understøtte en stærk designhub.

Det er blandt andet et unikt designuddannelsesmiljø, hvilket Danmark ikke har prale med at have. Det kræver også, at der er et etableret og forankret netværk mellem designvirksomheder, designkøbere og det politiske system. Sidstnævnte er ved at etablere sig i Danmark, men før det er fast forankret, går der lidt tid.

Analysen - som i øvrigt er en ganske lækker visuel sag - kan læses her eller bestilles hos Schultz for den nette sum af 125 kr.

Overraskende rektorvalg til Kolding

Så blev den anden rektorstilling langt om længe besat. Designskolen i Kolding har fået ny rektor i form af det radikale folketingsmedlem Elisabeth Gerner Nielsen.

Valget af denne profil er måske nok en anelse overraskende. Hendes tid som kulturminister og formand for diverse kulturelle udvalg giver naturligvis en vis form for kompetence, men at være rektor for en af landets førende designskoler kræver både ledelses-, forretnings- og forskningsmæssig indsigt.

Det er selvfølgelig mange kompetencer, som én person gerne skal rumme. Men denne udnævnelse er ikke et synderligt overbevisende valg, som understøtter, hvad en moderne leder i dagens Danmark bør være rustet med af redskaber til et sådant job.

Det er heller ikke hvilket som helst rektorjob. Designskolen i Kolding skal ligesom Danmarks Designskole inden for få år kvalificere sig til at opnå en egentlig universitetsstatus. En ikke helt enkel opgave, når man ser på skolernes kultur og fokus frem til nu. 

Det bliver unægtelig interessant at følge de to nye rektorer for de skoler, der skal sikre råstoffet til den danske designbranche. Udfordringerne er store og kræver både sin mand og kvinde. Mon ikke Bysted og Gerner får brug for et meget tæt sparringsforløb, hvis missionen skal lykkes?  

B&O driver rovdrift på designbranchen

B&O har netop offentliggjort en designkonkurrence, hvor formÃ¥let er at fremme kreativiteten… Det er i sig selv jo spændende og positivt - alle designere har en barnedrøm om at fÃ¥ lov til at designe for denne virksomhed. Konkurrencen gÃ¥r ud pÃ¥, at man skal lave forslag til, hvordan deres nye fladskærms-tv BeoVision 8 kan præsenteres mest opsigtsvækkende.

B&O er en yderst professionel virksomhed, som både køber design fra designvirksomheder og udvikle egne designløsninger. Virksomheden er dermed ganske bekendt med, hvor lang tid det tager at udvikle et stærkt og gennemtænkt designoplæg.

De første 75, som tilmelder sig konkurrencen, får lov til låne et sådant tv (glimrende markedsførings-gimmick). Nu stopper al roseri af B&O til gengæld også.

For her er den sidste betingelse i konkurrenceoplægget - naturligvis skrevet med meget småt:
“Vigtigt: Creative Challenge – Beovision 8 er ikke en bureau-pitch pÃ¥ Bang & Olufsen, men en kreativ konkurrence, hvor man deltager som privatperson(er). Konkurrencen er lavet for at fremme kreativiten og de indkomne bidrag vil ikke blive brugt til at markedsføre Beovision 8. Alle rettigheder til indsendt materiale tilfalder dog B&O.“

Et er, at B&O inviterer til en konkurrence, hvor de ikke betaler en krone til deltagerne for at bidrage med deres ideer og koncepter. Et andet er, at alle rettigheder går - ganske gratis - til B&O.

Den store præmie er et fjernsyn. Jo, ganske rigtig: èt fjernsyn. I bedste fald ”investerer” B&O en kostpris pÃ¥ omkring 10.000 kr. for al denne idérigdom.

Opfordringen er klar herfra. Lad være med at deltage i denne form for gratis designarbejde. Det er både uetisk og underminerer vores branche så ganske urimeligt med den form for gratis arbejde. Hvad bliver ikke det næste?

Design er…

Designbegrebet - og designfaget - er under kraftig forandring i disse år. Det gælder både udbredelse af designanvendelsen, men også tilgangen til, hvordan man arbejder bedst muligt med design.

Design som innovationsmetode er i dag en del af de strategiske principper i de fleste virksomheder, når det handler om udvikling af produkter, serviceoplevelser, optimeringer etc.

Her kan du læse en designdefinition, som er skrevet til 1508s blog. Kommenter endelig gerne - og meget gerne, hvis du ikke er enig eller vil definere begrebet anderledes :-)

Kend din designer…

I forlængelse af sidste uges anmeldelse af TDCs mislykkede redesign af deres identitet, er det nærliggende at se lidt nærmere på designbranchen - og de aktører, der kalder sig designere uden at være det. Sidstnævnte kommer der desværre flere og flere af, hvilket betyder, at der er en risiko for, at designfaget langsomt udvandes.

TDC var sÃ¥ venlige at oplyse, at det er reklamebureauet DDB, som stÃ¥r bag det sÃ¥kaldte kreative univers. Det er ikke sÃ¥ overraskende, at det er et reklamebureau… DDB er et meget velrenommeret reklamebureau, men DDB er ikke et designbureau. Det samme gælder eksempelvis Kunde & Co, som ogsÃ¥ laver en del sÃ¥kaldt identitetsarbejde - af deres katastrofer kan nævnes den visuelle identitet til PFA.

Reklame og design er to meget forskellige fagdiscipliner. Reklame skal sælge på den korte bane, mens design er en investering på den lange bane. Det betyder, at reklamebureauerne generelt ikke udvikler deres løsninger, så de rent faktisk kan stå distancen over en lang periode, hvilket er et vigtigt krav til identitetsløsninger.

Derudover er der hos reklamebureauerne en indlysende manglende viden om de allermest elementer designprincipper. Eksempelvis er PFAs logo typograferet, som vinden blæser, mens TDCs nye redesign er en maltraktering af et ellers stærkt brand.

Man kan kun appellere til den danske designbranche om at manifestere sig yderligere - og til designkøberne om, at kvalificere deres udvælgelsesprocedurer og købe deres design hos designvirksomheder, som rent faktisk har identitetsdesignere ansat.  

TDCs nye kreative univers… well.

I uge 22 (om godt og vel 2 uger) lancerer TDC deres nye kreative univers, som de vælger at kalde det. De har valgt at publicere det inden, så man kan fÃ¥ en smagsprøve pÃ¥ ‘work in progress’. God stil.

Det fantastiske ved TDC er, at det er en stor international koncern med de bedste muligheder for at fÃ¥ udviklet de fedeste designkoncepter. Men det gør TDC bare ikke. Wonder why…?

Konceptet
Det er dotten - eller dotdekorationen, som de vælger at kalde den, som er det nye “designkoncept.” Nok den fra .com…? Eller den fra Telias gamle logo mÃ¥ske…? Mere kan jeg ikke helt fÃ¥ ud af det.

Logo
Logoets form er den samme, som vi kender den fra tidligere. Men TDC har valgt at udvide de mulige farvegengivelser af logoet til alle regnbuens farver. Så er der selvfølgelig også frit valg fra alle hylder.

Farver
Selv Per Arnoldi vil blive imponeret over TDCs farveorgie.

Det nye er også, at der nu kan flyde dots ud fra logoets to hjørner. Enhver corporate designer må få tiks af denne form for logovoldtægt.

En ting er sikkert: Dette er en gennemført udvanding af logoet - og det brand, som TDC har postet rigtig mange millioner efter de seneste år.

Desværre er det uklart, hvem der står bag de kreative streger, men det er uden tvivl et bureau, som er super dygtig til at lade inspirere af Telia, Sony og et par andre med mange prikker og farver.

Hvis jeg var TDC, ville jeg nok føle mig en anelse sat tilbage på designscenen, men det er måske også strategien. Man overraskes jo til stadighed.

Læs mere her hos TDC eller i denne PDF.

Farven er (RED)

Detailhandlen er ved at blive rød.  Det er tydeligt, at den mest tredy og politisk korrekte farve er rød. Der er ingen tvivl. Eller måske nærmere RED.

Flere og flere internationale produkter kobler sig til Join RED konceptet. Manifestet bag RED lyder: “… as first world consumers, we have tremendous power. What we do collectively choose to buy, or not to buy, can change the cource of life and history on this planet.”

Det er Bono og Bobby Shriver, som står bag dette sympatiske projekt. Apple har allerede introduceret en rød nano, GAP har lavet en RED kollektion og American Express har et særligt rødt kort, som efter sigende er mere prestigfyldt end den version af guld.

Nu bliver det interessant at se, hvilket dansk produkt, som bliver det første til at tage det røde skridt.

… all you have to do is upgrade your choice.

Design din fair trade

Denne uge er en officiel fair trade uge i Danmark. Fair trade refererer til produkter, som er produceret under bæredygtige vilkår og som fremmer økologi. 

Disse produkter produceres oftest i ulande, hvor man i stedet for klassisk ulandsbistand forsøger at etablere et bæredygtigt handelsliv og skabe eksistensgrundlag for de fattige. De fleste kender nok Max Havelaar mærkningen, som eksempelvis findes på en række kaffeprodukter. 

Fair trade er et fænomen, som er kommet for at blive - og for alvor er ved at få pirket til vores - til tider uansvarlige - indkøbsvaner.

I udlandet er fair trade begrebet mange steder langt mere integreret og profileret i detailhandlen. I sidste uge var jeg i Dublin og her brander flere forretninger sig som tjekkede og ansvarsfulde fair trade butikker. Det er her de bevidste og moderne forbrugere gør deres indkøb - og altså ikke alene 68-generationen iført lilla sjaler og kurvetasker. 

I New York er tendensen endnu mere udbredt. Ganske sympastisk. Men man der er ogsÃ¥ penge i skidtet. En analyse fra Business Week forudser følgende: “….the percentage of new homes built with eco-friendly features will rise from 2 percent in 2005 to as much as 10 percent by 2010, according to a study by the National Association of Home Builders and McGraw-Hill Construction”.

Så mon ikke, at vi snart vil se endnu flere designprodukter mærket fair trade og bæredygtighed i lille danskaland. Det vil være godt for udviklingen.

(… og nej, jeg er ikke frelst eller stemmer pÃ¥ SF).

Design for alle

Well… design for alle. Er det virkelig nødvendigt at indtænke alle tænkelige brugere i sin designløsning..? Holdningen til dette felt deler sig nok i flere lejre. At skulle udvikle designprodukter, som alle kan anvende, er en udfordring af de større. Ofte stÃ¥r man som designer over for det dilemma; enten at lave noget rigtig cool (som ofte fÃ¥ kan tilgÃ¥) - eller noget super tilgængeligt (som ofte alle kan tilgÃ¥).

Af en eller anden grund tiltrækkes man ofte af det første, da det tilgængelig design ofte virker begrænsende og snævert. Lad mig komme med et eksempel fra min hverdag: Når vi udvikler eksempelvis webdesign til en offentlig kunde, bør designet selvfølgelig være super tilgængeligt. Alle i Danmark betaler skat og har dermed krav på tilgængelighed. Dette sætter ofte begrænsninger for den kreative løsning og betyde ekstra ressourcer. Man kan spørge sig selv om, hvorvidt marginale grupper skal have ret til tilgængelighed - og dermed designløsninger, som både blinde, døve, analfabeter etc. kan tilgå.

Jeg har ikke det endelige svar, men mÃ¥ske fÃ¥r jeg det pÃ¥ næste mandag, hvor foreningen “Design for Alle” mødes pÃ¥ Danmarks Designskole. Her kan man ogsÃ¥ høre om, hvad regeringen har i sinde at bruge de 100 mio. kr., som er øremærket til brugerdreven innovation.